onsdag den 17. februar 2010

Sundhed...NU!


Familien er i sommerhus i Skagen, så jeg benyttede mig til at se en barndoms Skagbo-ven i Århus og få behandlet betændelsen under min tand ved samme lejlighed.
Ved den lejlighed fandt jeg ud af, at han lige har åbnet sin egen blog med små og store sundheds-tips. (HURRA EN MANDLIG BLOGGER)

Tjek da den ud!!! Det er kun til at blive klogere af. Og har vi ikke brug for gode alternative svar i hverdagen?

Hvis der er noget Lars ikke kan, så er det ikke værd at kunne.....han laver mad bedre end den bedste kok, er bl.a. også uddannet Arkitekt og et par ting mere....og så er han verdens bedste ven.

Måske I har "luret mig"? Jeg er RIGTIG glad for mennesker der er passionerede omkring et eller andet emne. (Eller flere emner). Allerhelst noget jeg ikke ved en dyt om, men som jeg så kan lære noget af. Og hvor er jeg bare heldig i den retning med så skønne mennesker jeg har fulgt i livet i rigtig mange år. For Lars er min barndomsven fra Skagen. (Æblet på billedet er lavet af en anden Skagbo, som Lars også kender).
Og inden du hopper over og finder gode råd og viden om dit og dat, skal jeg lige huske at fortælle:
Det er Lars der har lært mig det ikke hedder: Hav en god dag, men LAV en god dag, som jeg har lanceret tidligere her på bloggen.
Lars har klinik i Århus. Du finder mere om den HER.

3 kommentarer:

Camilla sagde ...

Det ser ud til at kunne blive en rigtig spændende og givtig blog,- altså din søde ven Lars blog...Så som den sygeplejerske og sundhedsinteresserede person jeg nu er, har jeg straks meldt mig som som fast læser hos ham.

LAV dig en dejlig dag - Camilla

Ulla V. sagde ...

Det er så dejligt med gamle barndomsvenner. Og hvor godt at din ven har fundet på at lave en blog.

Jeg er overbevist om, at vi alle hver især er supergode til et eller andet - hvad enten det er med hænderne, hovedet eller kroppen. Men sjovest er det når man selv er bevidst om hvad det lige præcis er man brænder for.

Jeg har ofte tænkt på din filosofi om at lave en god dag. Det er sådan en vidunderlig tilgang til livet. :))

Jeg er sikker på at din dag bliver dejlig i Skagen - min bliver skøn ved jeg. :))

Anonym sagde ...

Tak for linket, jeg glæder mig til at følge med i Lars` blog. Og "Lav en god dag" ja det er da så rigtigt, vi har jo selv stor indflydelse.